Langt de fleste børn og unge går glade i skole om morgenen. Men for nogle, kan det virke så uoverskueligt at komme i skole, at de vælger at isolere sig hjemme, får ondt i maven eller har stor modstand mod at komme afsted.
’På Forkant med Fravær’ er et tilbud til børn og unge, der har svært ved at komme i skole og hvor hjælpen sættes ind, før problemerne vokser sig for store.
Tilbuddet er for elever der går i 0.– 10. klasse på en folkeskole, en friskole eller på 10KCD i Norddjurs Kommune.












