Pas og kørekort
På denne side kan du læse mere om bestilling og afhentning af pas og kørekort i Borgerservice.
Bestilling af pas og kørekort
Lægeattest
Du skal bruge en lægeattest, hvis:
- Du ansøger om kørekort for første gang eller udvider til en ny kategori (undtagen lille knallert - LK)
- Du fornyr dit kørekort, som tidligere har været udstedt med en tidsbegrænsning af helbredsmæssige årsager.
- Du fornyr dit kørekort til en gr. 2 kategori (F.eks. lastbil, bus eller erhvervsmæssig personbefordring)
Du kan læse mere her:
4 vigtige ting om din lægeattest:
- Du skal selv sørge for at få en lægeattest, hvis der er krav om lægeattest i netop din ansøgning.
- Det er som udgangspunkt din almene praktiserende læge, der kan lave din lægeattest. Hvis en speciallæge laver lægeattesten, skal der være en begrundelse.
- Din læge opkræver gebyret for din lægeattest
- Lægeattesten må ikke være mere end 6 måneder gammel, når du indleverer ansøgningen om kørekort til Borgerservice, og lægeattesten må ikke være mere end 1 år og 9 måneder gammel, når du får udstedt kørekortet.
Foto
- Ved bestilling af pas og kørekort kan medbringes et vellignende foto, som lever op til billedkravene.
- Borgerservice tilbyder foto mod et gebyr på 140 kr. (2026)
Fuldmagt - Afhentning af pas/kørekort på vegne af andre
- Efter bestilling af nyt pas eller kørekort, kan du med denne fuldmagtsblanket hente pas eller kørekort på vegne af en anden.
Fuldmagt til afhentning af pas/kørekort
- Afhentning af pas eller kørekort med fuldmagtsblanket kræver tidsbestilling.
- Fuldmagtshaver skal ligeledes medbringe gyldig legitimation.
- Hvis fuldmagtsgivers pas eller kørekort ikke er afmeldt, skal dette medbringes før udleveringen kan ske.
- Hvis fuldmagtsgiver er i besiddelse af et provisorisk pas, skal dette medbringes før udleveringen kan ske.
Navneændring - skal jeg have nyt pas/kørekort?
- Der er ikke noget lovpligtigt krav om at bestille et nyt pas eller kørekort i forbindelse med en navneændring.
- Navneændringen skal være registreret, før du kan søge om nyt pas og kørekort.
- Hvis du vælger ikke at ændre dit navn i pas og kørekort, skal du sørge for, at der er samme navn i dit pas og på din flybillet, hvis du skal ud at rejse.
