Norddjurs har fået et nyt Ældreråd – se hvem der er valgt

Publiceret 21-11-2025

Ved ældrerådsvalget den 18. november 2025 er der valgt 9 medlemmer og 2 suppleanter til Ældrerådet i Norddjurs Kommune for perioden 2026-2029.

De nye medlemmer

Ældrerådet består af:

  • Gitte Eilersen, Ørum (987 stemmer)
  • Knud Sejersen Nielsen, Bode (836 stemmer)
  • Benny Sørensen, Grenaa (767 stemmer)
  • Dorte Lomholt, Grenaa (712 stemmer)
  • Rita Kirkegaard, Auning (656 stemmer)
  • Knud Birch Kristensen, Auning (491 stemmer)
  • Anne-Marie Schougaard, Fannerup (485 stemmer)
  • Else-Marie Møller, Grenaa (458 stemmer)
  • Leif Kolding, Grenaa (455 stemmer)

Som suppleanter er i rækkefølge valgt:

  • Vibeke Binnerup, Auning (375 stemmer)
  • Benthe Andersen, Ålsrode (373 stemmer)

God spredning og nye kræfter

Valgresultatet sikrer en bred geografisk dækning af kommunen, med 3 medlemmer fra den vestlige del af kommunen, 2 fra den midterste og 4 fra den østlige del af kommunen.

Der er valgt fem kvinder og fire mænd, hvilket giver en god kønsmæssig balance.

Ældrerådet får både kontinuitet og nye perspektiver:

  • 5 medlemmer fra det tidligere Ældreråd er genvalgt
  • 4 nye medlemmer træder ind

Valgdeltagelse

13.208 borgere over 60 år havde mulighed for at stemme og stille op.

  • 13 kandidater stillede op
  • 7.219 borgere afgav deres stemme, hvilket giver en stemmeprocent på 56,0 % – næsten identisk med valget i 2021 (56,4 %)

Hvad sker nu?

Det nye Ældreråd mødes i januar 2026, hvor konstitueringen finder sted.

Ældrerådet arbejder for at styrke dialogen mellem kommunens ældre borgere og Kommunalbestyrelsen, og sikrer at ældres interesser bliver hørt i beslutninger om ældreområdet.

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:

Anne Chapion
anc@norddjurs.dk
Tlf. 24 67 24 55