Når en ejendom er registreret som flexbolig, er der ingen bopælspligt. Du kan derfor anvende boligen som et fritidshus, hvor du kan komme og gå, som det passer dig.
I Norddjurs Kommune administreres flexboligordningen meget liberalt, og der gives principielt flexboligtilladelse i hele kommunen.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på en flexboligansøgning er ca. 1 uge. Ansøgninger om flexboligtilladelse på Anholt kan have længere sagsbehandlingstid, da disse altid skal politisk behandles grundet Anholts unikke karakter.
