Aktiviteter og traditioner

På Broagervej og Stadionparken er der plads til alles interesser.

I hverdagen er mange af vores beboere i arbejde, i praktik eller under uddannelse. Andre er i aktivitets- og samværstilbud.

Om tirsdagen og i weekenden kan du deltage i fællesspisning i fælleshuset på Broagervej.

I bofællesskabet prioriterer vi at være en del af lokalsamfundet og benytter os hyppigt af de mange tilbud, der er i området.

Vi cykler gerne rundt i byen, for eksempel til indkøb eller på besøg hos naboer, men turene kan også gå længere væk end det.

Fra bofællesskabet er der let adgang til større dele af lokalområdet, da vi lige i baghaven har banestien, som forbinder Allingåbro med bl.a. Auning og dermed mange andre muligheder for aktiviteter

Ferieture

Som beboer på Broagervej har du mulighed for at deltage i flere ferieture og udflugter i løbet af året.

Blandt andet holder vi meget af at tage af sted på festivaler som for eksempel Sølund og Sødisbakke.

Du og de øvrige beboere er med til at bestemme, hvor turene går hen.