Hvad er et seniorjob?
Et seniorjob er en ansættelse på en offentlig arbejdsplads, hvor du får ordinær løn. Du kan blive i et seniorjob indtil, du kan gå på efterløn.
Du kan ansættes i et seniorjob, hvis:
- Du er ledig
- Du er over 55 år
- Din dagpengeret er udløbet (inklusiv udløb af arbejdsmarkedsydelse - dog ikke kontantydelse)
- Du fortsat er medlem af en A-kasse
- Du indbetaler til efterløn
Sådan gør du
Hvis du er interesseret i at få et seniorjob, skal du kontakte jobcenteret.
- Du skal søge om seniorjob tidligst 3 måneder før, at du mister din ret til dagpenge og senest 2 måneder efter, at du har mistet retten til dagpenge.
- Kommunen har pligt til at ansætte dig senest 2 måneder efter, du har søgt om et seniorjob.
- Når kommunen finder et seniorjob, skal vi så vidt muligt tage hensyn til dine kvalifikationer og interesser.
- Hvis vi ikke finder et seniorjob til dig, når din dagpengeret ophører, så skal vi betale en kompensation, som svarer til det, som du ville have fået i dagpenge, indtil vi finder et seniorjob.

