Hvad kan du selv gøre?

Hvis du har oplevet problemer på grund af klimaforandringer med f.eks. oversvømmelser fra skybrud, havvand eller kysterosion af din grund, så læs mere om, hvad du selv kan gøre herunder.

Hvis du bor i et område med risiko for oversvømmelse fra enten havvand, regnvand, grundvand eller åvand, bør du overveje, hvorledes du sikrer dit hjem, når vandet kommer.

Oversvømmelse

Det er som udgangspunkt dit eget ansvar at beskytte din bolig mod oversvømmelser. 

Beredskabet arbejder med at sikre samfundsmæssige væsentlige værdier ved oversvømmelser, fx vigtige udpegede adgangsveje for redningsfartøj og samfundskritiske hotspots. 

Du står derfor som husejer alene med ansvaret og kan eventuelt undersøge mulige initiativer for at undgå oversvømmelser i samråd med din lokale borgerforening.

Du kan læse mere om dine overvejelser som boligejer i denne folder:

En guide til grundejerforeningers klimatilpasning (pdf)

Folderen er udarbejdet af et eksternt uafhængigt rådgivningsfirma, til brug for borgere i hele Danmark og har derfor ikke et særligt fokus på Norddjurs.

En mere overskuelig guide ligger på Danske Kommuners hjemmeside:

Hvem gør hvad, når vandet kommer? (danskekommuner.dk)

Hvis du vil søge tilladelse til kystbeskyttelse, f.eks. ved nyanlæg, udvidelse eller vedligehold af eksisterende anlæg, skal du sende en ansøgning til afdelingen for Byg og Miljø i Norddjurs Kommune.

Læs mere her: Kystbeskyttelse

Det forventes, at der kommer længere tørkeperioder i fremtiden. Udover at det kan ses på havens planter, har det også betydning for drikkevandsressourcerne. Derfor kan det være vigtigt at tænke over ens individuelle forbrug af drikkevand i tørre perioder. Her er idéer til, hvordan du kan tilpasse dig tørkeperioder i fremtiden:

  • Opsaml dit regnvand til havevanding
  • Undgå havevanding med drikkevand, særligt i tørre perioder
  • Plant træer i din have som kan skabe skygge og reducere temperaturen, og dermed fordampningen

Er du i tvivl om klimasikring af din nuværende bolig, eller skal du bygge nyt, så tag en professionel rådgiver med på råd i forhold til risiko for oversvømmelser og mulige afværgeforanstaltninger.

Der er meget som, du som boligejer selv kan gøre, for at beskytte din ejendom. 

Tjek om du er ordentligt forsikret. Du bør sikre dig, at du er tilstrækkeligt dækket fx ved stormflod og oversvømmelse. Få styr på, hvad der er dit ansvar, og hvilke krav forsikringsselskabet stiller til de forholdsregler, du skal træffe for at undgå og begrænse skaderne.

I visse tilfælde ved stormflod er det muligt at søge om erstatning for skader hos Stormrådet.

Stormrådet og forsikringsselskaberne betaler normalt kun skadeserstatninger et begrænset antal gange. Så hvis din kommende bolig er i et højrisiko-område, kan det blive dyrt på sigt.

Beredskabsforbundet tilbyder gratis fysiske kurser

Beredskabsforbundet tilbyder gratis fysiske kurser.

Sammen kan vi styrke borgernes evne til at håndtere klimarisici og beskytte deres hjem.

I kan læse mere om kurset her

Kontakt

Mette Høj Thorup
Klimatilpasningsmedarbejder
Byg og Miljø