Skal du som privatperson eller virksomhed foretage dig en af nedenstående aktiviteter, skal du indsende en anmeldelse til kommunen, jævnfør kapitel 2 i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter:
- Asfaltanlæg
- Anlæg for behandling af forurenet jord
- Spildevand- og slambehandlingsanlæg, herunder kalkstabiliseringsanlæg
- Nedknusningsanlæg for bygge- og anlægsmaterialer
- Ophugning af skibe
- Overfladebehandling af fritstående stålkonstruktioner eller andre større fritstående konstruktioner
- Støv- eller støjfrembringende nedrivningsaktiviteter
- Støv- eller støjfrembringende bygningsfacadebehandling
- Støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder i øvrigt
Anmeldelsesskemaet skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 14 dage før aktiviteten på stedet agtes påbegyndt.
For korrekt håndtering af affald i forbindelse med den midlertidige aktivitet henvises til regulativer for affald, Reno Djurs I/S.


