Eleverne har i henhold til Folkeskoleloven ret til gratis transport til og fra skole, hvis de går i distriktsskolen, og hvis vejen til skole/stoppested har en vis længde:
-
0. - 3. klasse: mere end 2,5 km.
-
4. - 6. klasse: mere end 6 km.
-
7. - 9. klasse: mere end 7 km.
-
10. klasse: mere end 9 km.
For de mindste elevers vedkommende skal vejen til skole/stoppested altså være længere end 2,5 km.
Norddjurs Kommune yder ikke fri befordring, hvis man vælger en anden skole end distriktsskolen til sit barn. Det omfatter også skoler i andre kommuner end Norddjurs.
Der gælder samme regler for børn, som er visiteret til specialtilbud udenfor eget skoledistrikt. Forældre skal selv sørge for befordring til og fra skolefritidsordninger.
Alle borgere må benytte skolebussen, hvis der er plads, og der benyttes de angivne stop, som fremgår af køreplanen.
