Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb må udelukkende udføres af vandløbsmyndigheden (kommunen) eller dennes entreprenør. For disse vandløb er omfanget af vedligeholdelsen fastsat i vandløbsregulativer.
Lodsejere eller brugere af offentlige vandløb må ikke på eget initiativ udføre nogen form for vedligeholdelse eller fysiske forandringer af vandløbet eller de dyrkningsfrie bræmmer langs vandløbet.
